top of page

Nedrivning på Sjælland

Om du er privat- eller erhvervskunde, så kan vi realisere dit næste nedrivningsprojekt

Vi har med mange års erfaring nedrevet alt fra skorstene til fabrikker. Vi gør os i nedbrydning af alle former for sten, beton, jern- og stålkonstruktioner.

Privat og erhverv

Vores team udfører både del- eller totatlrydninger af alle typer bygninger for både private samt erhvervslivet på hele Sjælland. Hos vores private kunder udfører vi store og små opgaver. Det kan være mindre men betydningsfulde dele som et fyr eller en skorsten, eller det kan være, at huset skal rives ned til plads for et nyt drømmehus på grunden. Det samme gælder for vores erhvervskunder. Her er stor bare større, og vi gør os mere i nedrivning af fabrikker og haller.

 

Vi er kendte for vores fleksible og kreative løsninger og har udført mange opgaver, hvor kun dele af fx et anlæg eller kedler skal fjernes, og hvor resten af bygningen eller produktionen fortsat er i gang, og ikke må blive berørt af vores arbejde. Mange af den slags opgaver skal udføres med en finesse og akkuratesse, så der ikke er bevaringsværdige dele af bygningen, der bliver ødelagt.

 

Vores renommé er godt, og det skal det blive ved med at være. Vi gør os derfor umage med at sende præcise tilbud, så vi undgår misforståelser senere i processen.

Miljøhensyn

Der er mange miljøhensyn at tage, når man foretager nedrivning. Nogle af de stoffer, som man benyttede tidligere, ved man nu er ekstremt sundheds- og miljøskadelige. Det drejer sig om stoffer som asbest, bly og PCB. I dag er disse stoffer strengt forbudt at benytte, men der eksisterer stadig rester af stofferne i gamle bygninger, idet man som oftest blot har indlejret materialerne, så de ikke skader beboerne.

 

Når man skal foretage en nedrivning er det derfor vigtigt, at man undersøger bygningens historik grundigt, så man sikrer sig, at materialerne bliver håndteret miljømæssigt forsvarligt. Læs mere om miljøsanering her.

Kirurgisk indgreb

Det kræver gode kompetencer og stor erfaring at kunne gennemføre en kontrolleret nedrivning. Det er at sammenligne med et kirurgisk indgreb, hvor man skal styre processen så præcist, at bygningens fundament ikke svækkes og at kun det nedrivningsegnede nedrives. Herefter skal alle materialer sorteres efter forureningsgrad og sikkerhedsrisiko. Vi efterlader altid bygningen, således at det er nemt for byggearbejdere og håndværkere at arbejde videre i bygningen. Med andre ord, så sørger vi for at rydde godt op efter os, og vi efterlader ikke materiale, der kan skade hverken andre eller vores fælles miljø.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

I er mere end velkommen til at henvende jer til os for at høre om vores løsninger. Vi giver altid gerne et uforpligtende tilbud på alle nedrivningsopgaver på hele Sjælland, uanset om du har købt en grund, hvor huset skal fjernes, eller om du som erhvervsdrivende skal have fjernet en fabrik.

 

Ring til os på 32 95 15 04 eller send os en mail på post@hermanolsen.dk

bottom of page